I tillæg til alt vores oceaner allerede leverer, har de i gennemsnit absorberet omkring 25 % af den menneskeskabte CO2, der er udledt fra begyndelsen af 1960'erne til slutningen af 2010'erne.
Denne kulstoflagring har for det meste været i uorganisk form, men effektiviteten af denne lagring bliver mindre og mindre når CO2-koncentrationen i atmosfæren stiger.
Selv om det organiske kulstof, der er lagret i marine økosystemer, er meget mindre end den uorganiske komponent, kan »blåt kulstof« være en langsigtet, værdifuld medspiller, når det gælder klimaforandringer.
Blåt kulstof i tropiske, kystnære miljøer som mangrover, saltvandsmarsk eller havgræsenge er velkendt...
Men hvad ved vi om blåt kulstof i de andre dele af kloden?
Klimaforandringerne sker hurtigere i polarområderne (både i de arktiske og i de sydlige oceaner) end nogen andre steder på jorden.
Disse hurtige ændringer gør det svært for os at forudsige, hvad der vil ske med den fremtidige kulstofbinding.
Fysiske ændringer som stigende temperaturer, tilstrømning af smeltevand og sedimenter fra gletsjere, havniveaustigning, ændringer i undervandslys, havenes forsuring og tab af havis forbindes med...
Disse ændringer kombineres for at skabe hidtil usete marine samfund og habitater - kaldt nydannede økosystemer.
Nydannede økosystemer på land betyder, at Arktis bliver mindre hvidt og mere grønt, og at kulstoflagrene vokser.
En hypotese er at noget lignende vil foregå i polarhavene. De kan måske lagre enddog mere kulstof end landbaserede systemer!
Hvis det passer, betyder det, at vi burde bevare, genoprette og endda forbedre disse naturlige marine processer til at hjælpe med at omstille klimaforandringerne.
Det er måske en god historie, men det er ikke så enkelt, og denne hypotese er langt fra bekræftet.
Uanset om det er korrekt, og vi får nye kulstoffangende, nydannede økosystemer ved polerne...
Hvilke andre ændringer medfører de for havmiljøet?
Hvad mister vi fra de unikke habitater og samfund, de erstatter?
Hvordan kan vi finde ud af hvem de geografiske vindere og tabere af klimaforandringerne er?
Forståelse af kulstoffets dynamiske verden er også vigtig, fordi gammelt kulstof - vores »oceaniske trustfond« - er langsomt opbygget igennem tusindvis af år.
Vi har en god forståelse af de veje kulstoffet tager, når det lagres i denne ”trustfond”, men der mangler forståelse af hvordan mængden og oplagringstiden af polart blåt kulstof påvirkes af klimaforandringer og de nydannede økosystemer.
SEA-Quester vil indsamle flere data, så vi bedre kan forudsige hvordan ændrede kredsløb og lagre i en del af kulstofsystemet vil påvirke de andre økosystemer.
Det er ikke en nem opgave - kulstof findes ikke kun i en hypotetisk trustfond. Kulstof bevæger sig i den virkelige verden mellem kystnære, pelagiske og bentiske miljøer i realtid - i fortiden, nutiden og i fremtiden!
Slut dig til vores team, når vi dykker ned i polarverdenens blå kulstof!
Forskere fra SEA-Quester-projektet, der er finansieret af HorizonEurope-programmet, arbejder hårdt på...
at identificere nutidens polar blå kulstoflagre,
at forbedre vores forståelse og modellering af de processer, der styrer disse lagre, og hvordan de kan ændre sig i fremtiden,
at estimere det langsigtede potentiale for binding og lagring af blåt kulstof i polarområderne,
og kvantificere de effekter som samspillet mellem klimaforandringer, havets kemi og miljøstress har på kulstoflagringen.
Vores arbejde omfatter felt indsamling,
telemåling (satellitbilleder),
og undersøgelse af marine sedimentkerner for rekonstruering af tidligere klima,
og kombinere det data for at modellere de underliggende processer, der driver systemændringer - ikke kun bruge de nuværende til at forudsige de fremtidige forhold.
Intet kulstofmolekyle er definitivt at være i havet for evigt!
Men uanset om kulstof lagres i et par dage eller et par årtusinder, har SEA-Quester formål at kaste lys over, hvor længe, hvor hurtigt, hvor meget og hvor polar blå kulstoflagring finder sted i vores ændrende klima.
Polar blue carbon vil ikke være det eneste svar på klimakrisen - at reducere udledningen er stadig den vigtigste del af løsningen.
Men når der skal træffes beslutninger om vores polarhav: hvilke områder der skal beskyttes, hvilke områder der skal fiskes i, om der skal være mere turisme her eller mindre skibsfart...
kulstof blevet til en nøglespiller i disse beslutninger - store som små.
Nogle mennesker ønsker, at polar blå kulstof skal være et redskab til bekæmpelse og forebyggelse, nogle ser det som et videnskabeligt puslespil, der skal løses, andre ønsker bedre kortlægning, bedre modeller eller bedre information om polar blåt kulstof, i deres lokalområde...
Udforsk vores hjemmeside for at finde ud af, hvad DU vil have ud af polar blue carbon!
I tillæg til alt vores oceaner allerede leverer, har de i gennemsnit absorberet omkring 25 % af den menneskeskabte CO2, der er udledt fra begyndelsen af 1960'erne til slutningen af 2010'erne.
Denne kulstoflagring har for det meste været i uorganisk form, men effektiviteten af denne lagring bliver mindre og mindre når CO2-koncentrationen i atmosfæren stiger.
Selv om det organiske kulstof, der er lagret i marine økosystemer, er meget mindre end den uorganiske komponent, kan »blåt kulstof« være en langsigtet, værdifuld medspiller, når det gælder klimaforandringer.
Blåt kulstof i tropiske, kystnære miljøer som mangrover, saltvandsmarsk eller havgræsenge er velkendt...
Men hvad ved vi om blåt kulstof i de andre dele af kloden?
Klimaforandringerne sker hurtigere i polarområderne (både i de arktiske og i de sydlige oceaner) end nogen andre steder på jorden.
Disse hurtige ændringer gør det svært for os at forudsige, hvad der vil ske med den fremtidige kulstofbinding.
Fysiske ændringer som stigende temperaturer, tilstrømning af smeltevand og sedimenter fra gletsjere, havniveaustigning, ændringer i undervandslys, havenes forsuring og tab af havis forbindes med...
These changes are combining to create never before seen marine communities and habitats - called emerging novel ecosystems.
Nydannede økosystemer på land betyder, at Arktis bliver mindre hvidt og mere grønt, og at kulstoflagrene vokser.
En hypotese er at noget lignende vil foregå i polarhavene. De kan måske lagre enddog mere kulstof end landbaserede systemer!
Hvis det passer, betyder det, at vi burde bevare, genoprette og endda forbedre disse naturlige marine processer til at hjælpe med at omstille klimaforandringerne.
Det er måske en god historie, men det er ikke så enkelt, og denne hypotese er langt fra bekræftet.
Uanset om det er korrekt, og vi får nye kulstoffangende, nydannede økosystemer ved polerne...
Hvilke andre ændringer medfører de for havmiljøet?
Hvad mister vi fra de unikke habitater og samfund, de erstatter?
Hvordan kan vi finde ud af hvem de geografiske vindere og tabere af klimaforandringerne er?
Forståelse af kulstoffets dynamiske verden er også vigtig, fordi gammelt kulstof - vores »oceaniske trustfond« - er langsomt opbygget igennem tusindvis af år.
Vi har en god forståelse af de veje kulstoffet tager, når det lagres i denne ”trustfond”, men der mangler forståelse af hvordan mængden og oplagringstiden af polart blåt kulstof påvirkes af klimaforandringer og de nydannede økosystemer.
SEA-Quester vil indsamle flere data, så vi bedre kan forudsige hvordan ændrede kredsløb og lagre i en del af kulstofsystemet vil påvirke de andre økosystemer.
Det er ikke en nem opgave - kulstof findes ikke kun i en hypotetisk trustfond. Kulstof bevæger sig i den virkelige verden mellem kystnære, pelagiske og bentiske miljøer i realtid - i fortiden, nutiden og i fremtiden!
Slut dig til vores team, når vi dykker ned i polarverdenens blå kulstof!
Forskere fra SEA-Quester-projektet, der er finansieret af HorizonEurope-programmet, arbejder hårdt på...
at identificere nutidens polar blå kulstoflagre,
at forbedre vores forståelse og modellering af de processer, der styrer disse lagre, og hvordan de kan ændre sig i fremtiden,
at estimere det langsigtede potentiale for binding og lagring af blåt kulstof i polarområderne,
og kvantificere de effekter som samspillet mellem klimaforandringer, havets kemi og miljøstress har på kulstoflagringen.
Vores arbejde omfatter felt indsamling, telemåling (satellitbilleder), og undersøgelse af marine sedimentkerner for rekonstruering af tidligere klima, og kombinere det data for at modellere de underliggende processer, der driver systemændringer - ikke kun bruge de nuværende til at forudsige de fremtidige forhold.
Intet kulstofmolekyle er definitivt at være i havet for evigt!
Men uanset om kulstof lagres i et par dage eller et par årtusinder, har SEA-Quester formål at kaste lys over, hvor længe, hvor hurtigt, hvor meget og hvor polar blå kulstoflagring finder sted i vores ændrende klima.
Polar blue carbon vil ikke være det eneste svar på klimakrisen - at reducere udledningen er stadig den vigtigste del af løsningen.
Men når der skal træffes beslutninger om vores polarhav: hvilke områder der skal beskyttes, hvilke områder der skal fiskes i, om der skal være mere turisme her eller mindre skibsfart...
kulstof blevet til en nøglespiller i disse beslutninger - store som små.
Nogle mennesker ønsker, at polar blå kulstof skal være et redskab til bekæmpelse og forebyggelse, nogle ser det som et videnskabeligt puslespil, der skal løses, andre ønsker bedre kortlægning, bedre modeller eller bedre information om polar blåt kulstof, i deres lokalområde...
Udforsk vores hjemmeside for at finde ud af, hvad DU vil have ud af polar blue carbon!
